Kom med til Vedtægtskaffe – 14. januar 2025
19.30 i Phoenix Hytten – Harsnablundvej 8, 8600 Silkeborg
Kom og få præsenteret og muligheden for at snakke om forslaget til vores nye supplerende vedtægter for gruppen, inden vi skal stemme om dem til generalforsamlingen i februar.
Gruppens bestyrelse har arbejdet med et nyt forslag, efter at der blev udtrykt ønske om at få de nuværende opdateret på sidste generalforsamling.
Tilmelding er ikke nødvendig, men hvis du vil hjælpe os med at brygge den rette mængde kaffe, må du meget gerne vise din interesse via vores Facebook-event her: Vedtægtskaffe – 14. januar 2025.
Her kan du finde forslaget og de nuværende supplerende vedtægter:
- Forslag til supplerende vedtægter 2025 (version 2)
- Eksisterende supplerende vedtægter (vedtaget i 2020)
Bemærk: Forslaget til de supplerende vedtægter er opdateret til en version 2 efter feedback fra KFUM-Spejdernes advokat. Du kan stadig finde det tidligere forslag her: Forslag til supplerende vedtægter 2025 – version 1.
Sæt også kryds i kalenderen: For vores årlige generalforsamling finder sted den 25. februar 2025 i Phoenix Hytten. Den officielle indkaldelse følger senere.
Lidt mere baggrund: Gruppens supplerende vedtægter fungerer som et tillæg til KFUM-Spejdernes generelle vedtægter for grupper. Med det nye forslag har vi arbejdet på at skabe en bedre sammenhæng med de overordnede regler og samtidig sikre, at vedtægterne bedre afspejler det daglige arbejde i gruppen.